Mellem tab og triumf: Kontrasten i vinproduktionen fra syd til nord
Klimaforandringerne plejer at være en dårlig nyhed, men herhjemme i Danmark er der måske alligevel lidt at juble over. For grundet temperaturstigningerne kan vi nu dyrke vin i Danmark på lige fod med traditionelle vinnationer såsom Frankrig og Italien.
Tekst af Sofie Bonde & Jonatan Nefer
Der har længe hersket et narrativ om, at man skal til de varmere himmelstrøg for at få god vin. Men hvad med en dansk Solaris? Og hvad med dansk vin i det hele taget?
Indenfor de seneste 24 år er vinproduktionen i Danmark nemlig vokset betydeligt både i mængde og i kvalitet.
Klimaets indflydelse på vinproduktionen
“The geography of wine production is changing,” konkluderer Cornelis Van Leeuwen, Professer i viniculture (vindyrkning) på Bordeauxs universitet i Frankrig, i en nyligt udgivet rapport.
Men hvordan kan det være, at vinproduktionens geografi ændrer sig?
Svaret er lige så komplekst som det er enkelt: Klimaet.
Grundet klimaforandringerne er den gennemsnitlige årstemperatur steget med 0,8 grader globalt og hele 2,0 grader for Danmark. Det betyder at vækstsæsonen i Danmark på ganske få år, er blevet forøget. Derfor kan nye sorter dyrkes, som hidtil var forbeholdt mere sydlige himmelstrøg heriblandt druer og ikke bare hvilke som helst druer, men druer der kan blive til vin, sågar kvalitetsvin.
Den nye rapport af Cornelis Van Leeuwen møder støtte i dansk kontekst af Torben Toldam-Andersen, lektor i pomologi (frugtvidenskab) og plantefysiologi ved Københavns Universitet:
“Vi ser en vækstsæson der bliver nogle uger længere, hvilket gør, at planter der er lidt mere varmekrævende har bedre vilkår.”
Denne ændring har skabt en bølge af innovation i dansk vinproduktion, hvor vinbønder eksperimenterer med nye druesorter og dyrkningsmetoder for at opnå den højeste kvalitet.
Solaris
En af de nyere vindruesorter der nu trives i Danmark, er Solaris. Den kommer oprindeligt fra Tyskland og er godkendt som en kvalitetsdrue af EU-lovgivningen. Solaris bruges primært til hvidvin.
De sorter der primært dyrkes i det nordlige Europa, er såkaldte PIWI-sorter, som er særligt modstandsdygtige. Det gør, at der ikke skal bruges så mange sprøjtemidler, som der skal i de klassiske sydeuropæiske sorter.
En af de danske vinbønder der har haft succes med at dyrke Solaris, er Sven Moesgaard, indehaver af Skærsøgaard i Dons, som ligger lidt udenfor Kolding. Solaris druerne fra Skærsøgaard, der bliver til vinen DONS, har vundet Sven Moesgaard adskillige priser, og i 2018 kulminerede dette og blev til Danmarks første BOB-certificering (Beskyttet Oprindelses Betegnelse). Skærsøgaard Vin har også mange vine, der er BGB-certificeret (Beskyttet Geografisk Betegnelse).
Hvad Kalamata er for oliven og hvad Parmesan er for ost, er netop hvad DONS vinen kan blive for danskproduceret mousserende vin, akkurat som Champagne i mange år har været for Frankrig. Kalamata, Parmesan og Champagne er alle ligesom DONS BOB-certificerede fødevarer.
Ekstremerne taler
Netop Champagne-området kan være truet i fremtiden grundet klimaforandringerne. Ustabilitet i vejrforholdene truer de renommerede vinhuse i det sydlige Europa. Eksempelvis er flere Champagne-vin-magere begyndt at plante druer længere mod nord i Belgien, Holland og sågar i England, hvor vejrforholdene pludselig er langt mere egnede til champagnedyrkning. Fælles for de nævnte er, at de ligger længere mod nord end den oprindelige champagneregion, der ligger i det nordlige Frankrig. Dyrkningen i nord skyldes de klimamæssige forandringer i regionen, som gør, at det er for varmt, og druerne derfor bliver overmodne.
Allerede i 2021 oplevede de franske vinbønder den lavest målte høst siden 1957. I et land som Frankrig har sådan et dyk i produktionen stor indflydelse på økonomien, hvor der måltes et tab på over 14 milliarder kr.
Det klassiske ordsprog lyder: “Intet er så galt, at det ikke er godt for noget”
Klimaforandringerne er for alvor begyndt at herske over vores vejrforhold herhjemme i Danmark. I nat d. 23.04. kom vi endnu engang under frysepunktet, selvom kalenderen siger april, og man i virkeligheden skulle tro, at sommeren stod for døren. Men vejrforholdene er ujævne.
Selvom det ifølge DMI regnede 27% mere end klimanormalen i Danmark i 2023, er den såkaldte vækstperiode alligevel forøget.
Vi oplevede store mængder nedbør i Danmark modsat ekstreme tørkeperioder en hel del andre steder i Europa, hvor temperaturen var på sit hidtil højest målte. Ifølge Jørgen Eivind Hansen, leder for Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, kommer tørke til at blive en voksende problematik:
“Globalt set kommer det til at være tørke og hedebølger, der kommer til at brede sig.”
Grundet Danmarks beliggenhed kommer det dog ikke til at være noget, vi mærker til i så høj grad som andre lande. Temperaturen vil dog uden tvivl stige, men grundet at vi ligger så nordligt, og der ikke er så stor variation mellem sommer og vinter, bliver det mere nedbør, der bliver et problem for os.
Fremtidens klima byder på andre afgrøder
Grundet klimaforandringerne kan der altså dyrkes nye afgrøder i Danmark. Og det er ikke kun vinen der er kommet til Danmark for at blive. Vi vil i fremtiden se flere og flere vinmarker, men også sojabønner og quinoa vil kunne dyrkes i Danmark. Ifølge Jørgen Eivind Hansen kan man kigge på historien for at se udviklingen.
“Vi har indenfor de seneste 20 år begyndt at dyrke majs som kvægfoder, hvilket vi heller ikke har kunnet før.”
Sven har benyttet klimaforandringerne: Dyrker vin på niveau med Champagne i Danmark
På Skærsøgaard i Dons, lidt uden for Kolding, har Sven Moesgaard knækket koden til at få det bedste ud af klimaforandringerne. Han har nemlig som den eneste i Danmark, opnået en BOB-certificering på sin vin, DONS.
Tekst af Sofie Bonde & Jonatan Nefer
I Danmark er der i dag omkring 120 vinbønder. Det er dog først hen over de senere par år, at udviklingen virkelig har taget fart. I år 1999 blev den første vingård grundlagt i Danmark og en af dem, der har været med fra den spæde start, er Sven Moesgaard, der ejer Skærsøgaard vingård, hvor han driver sin vinforretning af samme navn.
En tålmodig kamp
Sven Moesgaard så et hul i markedet, før det overhovedet var lovligt at dyrke vin i Danmark:
“I midten af 1990’erne tænkte jeg, at man ville få nogle forandringer i Danmark, som ville gøre at man kunne lave vin i Danmark.”
Det var først d. 1. august i år 2000, at dansk vin blev en realitet, da Danmark blev anerkendt som vinnation af EU-kommissionen. Her blev Danmark godkendt til kommerciel produktion af vin, med betegnelsen “Dansk Bordvin,” som kunne blive påført etiketten.
Siden har det taget fart og i 2006 blev det muligt at lave vin med “Beskyttet Geografisk Betegnelse” på etiketten.
Det har dog krævet mange forsøg, meget tid og tålmodighed for at lave en god dansk vin og det var først efter 11 år, at Sven stod med en vin i hånden, der var værd at få kvalitetsstemplet.
Der indsendte han så en ansøgning på vinen DONS, om at kunne få “Beskyttet Oprindelse Betegnelsen” på etiketten. Det tog så lige 7 år at lave den ansøgning, da den skal behandles af EU, men i 2018 fik Skærsøgaard Vin den endelige godkendelse til at lave kvalitetsvin. Det er samme certificering som den franske Champagne har.
Ikke så udbredt
En af udfordringerne ved at lave dansk vin er dog, at narrativet om dansk vin ikke er synderligt udbredt. Sven har i mange år kæmpet for at udbrede historien om dansk vin:
“En af de vanskeligheder som vi helt ærligt må sige, vi har haft, er, at vores vin blev vurderet lidt grinagtigt i starten af danskerne. Det var ligesom en vits at dyrke vin i Danmark.”
Sven siger dog at den nemmeste måde at overvinde folk på, er ved at lade dem smage på vinen. En anden måde er også ved at deltage i internationale konkurrencer, hvor der er 50 eller 100 andre lande, der deltager. På den måde beviser Sven, at dansk vin kan konkurrere med traditionelle vinnationer, da han ofte hiver en medalje med hjem. Til disse konkurrencer er der objektive dommere som f.eks. sommelierer, der vurderer både kvalitet og smag.
Bæredygtighed spiller også en rolle
På vingården i Dons tænker de også over bæredygtighed, både i form af dyrkning og i produktionen. I markarbejdet bruger de naturlig gødning fra heste, og ingen round-up. De har også får, der får lov til at spise alt ukrudtet på markerne, inden det vokser sig for stort. Al varmen til gården produceres af et træflisfyr, og en stor del af elektriciteten kommer fra solceller. Når de høster, sker alt med håndkraft og hver eneste vinflaske når at være mellem hænderne på vinmagerne 50 gange. Derudover håber Sven, at transporten af vin fremover kan blive endnu mindre:
“Der er ingen grund til, at vi bytter vin med fx Sydamerika, fordi Sydamerika kan drikke deres vin, og vi kan drikke vores.”
Fremtidens vinnation
Sven sætter sin lid til fremtidens vinmagere. Indtil nu er det nemlig ikke muligt at tage en universitetsuddannelse indenfor vinproduktion i Danmark og derfor er mange af Danmarks vinmagere, selvudlærte eller på hobbyniveau. Derfor har Sven været på udkig efter vinmagere i Tyskland, da de har tradition for mesterlære indenfor vinproduktion. Her har han fundet Katharina Hiller, der med sin mand Ben leder den daglige drift på Skærsøgaard.
Om der er andre certificeringer på vej, er Sven sparsom om helt at løfte sløret for. Han vil dog afsløre en af ingredienserne for, hvordan man bliver en succesfuld vinmager i Danmark.
“Vi er som vinmagere udsat for, at vi skal tilpasse os til et klima og en fremtid, som vi ikke kender endnu. Det betyder, at man skal være omstillingsparat.”
